De tre gyldne regler i koldrørt sæbefremstilling
Når man laver koldrørt sæbe, er det vigtigt at man er nøjagtig og omhyggelig med sin proces. Specielt hvis man ønsker, at sæben skal blive god hver eneste gang. Der findes tre grundregler, som du kan støtte dig opad i sæbefremstillingsprocessen. De gør både processen sikrere og resultatet bedre.
De tre gyldne regler er:
1. Vær nøjagtigt med temperaturen
Det er vigtigt, at temperaturen på natriumhydroxid- og vandblandingen samt olierne er nogenlunde ens, når de blandes, og gerne mellem 37 og 47 grader celsius. Temperaturen på vandet med natriumhydroxid kan ramme hele 93 C°, så det skal køle lidt af, før fedtstofferne tilsættes. Er sæbemassen for varm, kan den tykne for hurtigt, så den er svær at hælde på form. En for høj temperatur kan desuden føre til, at dine æteriske oliers dufte fordufter. Du kan læse mere om betydningen af temperatur i sæbefremstilling, her.
2. Vær omhyggelig med omrøring
Når vand- og natriumhydroxidblandingen røres sammen med olierne, skal der røres en del. Det er en god idé at starte med et piskeris og derefter stavblende blandingen for at være sikker på, at de to dele røres godt sammen. Blend indtil din stavblender efterlader et spor på toppen af sæbemassen, når det drypper fra blenderen. Lær mere om, hvordan spor eller ‘trace’ ser ud, her.
3. Vær præcis, når du vejer af
Det er vigtigt at olier, natriumhydroxid og vand er afvejet ordentligt, så du har styr på, hvad din sæbemasse indeholder. Ellers kan det gå ud over forsæbningen og desuden din egen sikkerhed. Du kan evt. tjekke opskriften igennem med en sæbelommeregner for at være sikker på, at mængderne er korrekte. Find en guide til, hvordan du bruger en sæbelommeregner, her eller prøv en af de mange sæbeopskrifter.
Hvis du holder dig til disse tre gyldne regler, vil du undgå de fleste problemer med dine sæber.
Går det alligevel galt med din sæbe?
Er uheldet alligevel ude og der er noget helt galt med din koldrørte sæbe, så tag et kig på blogindlægget, der handler om problemer med koldrørt sæbe. Det kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er galt med din sæbe, uanset om problemet er opstået under og efter selve sæbefremstillingsprocessen.
På med sæbeuniformen
Uanset hvilken sæbe du laver, så er det vigtigt, at du ifører dig sæbeuniformen. Sæbeuniformen beskytter dig mod den basiske sæbemasse, du håndterer og består af:
- Handsker. Handskerne (fx af nitril) bruges til at beskytte hænderne, når man rører ved sæben og arbejder med sæbemassen.
- Langærmet bluse. Bruges til at beskytte armene mod spild og sprøjt fra sæbefremstillingen.
- Lange bukser. Bruges til at beskytte benene mod spild og sprøjt.
- Lukkede sko eller sokker. Bruges til at beskytte fødderne mod eventuelt spild på gulvet.
- Briller. Bruges til at beskytte øjnene, og er et must. Man kan både bruge almindelige briller, solbriller eller vælge rigtige sikkerhedsbriller, som er det mere sikre valg.
Andet indhold på Sæbebloggen
Hvad er trace?
Hvad er trace og false trace i sæbeverdenen?'Trace' inden for sæbeterminologi refererer til et...
Hvad er zap-testen?
Hvad er zap-testen, og hvordan bruger jeg den?Zap-testen er en simpel og praktisk metode til at...
Hvorfor bruge hudplejeprodukter uden vand?
Hvorfor bruge hudplejeprodukter uden vand?Man kan være i tvivl om, hvorvidt man skal vælge...
Ekstra-ingredienser i hjemmelavet sæbe
Hvad kan jeg putte i min sæbe? De mest grundlæggende ingredienser i koldrørt sæbe er vand,...
Sådan vasker du dit sæbeudstyr
Der findes to metoder til at vaske sæbeudstyr op. Hvis du laver koldrørt sæbe, kender du til den...
Sådan bruges en sæbelommeregner
Hvad er en sæbelommeregner? En sæbelommeregner er, som navnet indikerer, en lommeregner til at...
0 kommentarer