Hvad er trace og false trace i sæbeverdenen?

‘Trace’ inden for sæbeterminologi refererer til et bestemt stadie i sæbefremstillingsprocessen, hvor sæbeblandingen har opnået den ønskede konsistens. Når sæbeblandingen opnår ‘trace’, betyder det at blandingen er blevet tilstrækkeligt tyk til at danne en stabil sæbe.

To stykker hjemmelavet sæbe med morgenfruer

Trace er vigtigt at kende til, når man laver sin egen sæbe. Men hvorfor?

Hvornår opstår trace?

Trace opstår, når fedtstofferne og den kaustiske opløsning er tilstrækkeligt blandet sammen, hvilket normalt opnås ved hjælp af en stavblender. Når du trækker stavblenderen op af sæbeblandingen, vil den efterlade et synlig spor på overfladen af sæbeblandingen.

Man opnår trace ved at stavblende sin sæbemasse tilstrækkeligt. Hvis ikke sæbemassen er blendet nok, vil den skille, så snart man stopper med at bruge stavblenderen, eller når sæbemassen har stået lidt i formen. Det vil give en mislykkket sæbe, hvis ikke man når trace-stadiet. Derfor er det så vigtigt at kende til tegnene på, at trace er opnået.

Det er vigtigt at arbejde hurtigt, når sæbemassen har opnået trace, da sæbemassen hurtigt kan tykne og blive svær at arbejde med. Derfor er det vigtigt at have alt klar til tilsætning, når sæbeblandingen når trace-stadiet.

Der tales ofte om light trace, medium trace og heavy trace

Inden for sæbefremstilling refererer light trace, medium trace og heavy trace til forskellige stadier af emulgering og fortykkelse af sæbemassen under sammenblandingen af fedtstoffer og kaustiske opløsning af natriumhydroxid (kaustisk soda) og vand.

Light trace

Light trace betyder, at sæbemassen er let emulgeret, men stadig relativt flydende. Når du hæver stavblenderen op af sæbemassen, vil den efterlade et kortvarigt spor på overfladen, men det vil hurtigt forsvinde tilbage i sæbemassen. Light trace er typisk det tidspunkt, hvor du tilsætter æteriske olier, farvestoffer, og eventuelle tilsætningsstoffer til sæben.

Medium trace

Medium trace betyder, at sæbemassen er mere tyk og cremet. Når du trækker stavblenderen op af sæbemassen, vil sporet forblive på overfladen i nogle sekunder, før det langsomt forsvinder tilbage i blandingen. Medium trace er ideel til at hælde sæbeblandingen i forme, da den har den rette konsistens og tekstur på dette tidspunkt.

Heavy trace

Heavy trace betyder, at sæbeblandingen er meget tyk og svær at arbejde med. Når du trækker blanderen op af sæbeblandingen, vil sporet forblive på overfladen i flere sekunder eller endda længere. Ved heavy trace kan det være svært at hælde sæben på form, da den er meget tyk. Hvis man bliver ved med at blende sin sæbemasse med stavblenderen vil det føre til heavy trace.

Hvad er så false trace?

False trace henviser til en tilstand, hvor sæbeblandingen ser ud som om den har nået trace, men faktisk ikke er færdigblandet. Dette kan ske på grund af en række forskellige årsager, såsom:

Temperatur

Hvis sæbeblandingen er for varm eller for kold, kan dette påvirke, hvordan sæben emulgerer, og det kan resultere i en falsk spor. Du kan læse mere om temperatur i sæbefremstilling her.

Type af fedtstof

Nogle fedtstoffer tager længere tid at emulgere end andre, så hvis du bruger en fedtstof, der tager længere tid at emulgere, kan det se ud som om sæbeblandingen har nået spor, når det faktisk ikke har. Her kan du læse om mest anvendte fedtstoffer i sæbefremstilling.

Blandingstid

Hvis du ikke blander sæbeblandingen længe nok, kan det se ud som om det har nået spor, når det faktisk ikke har.

Det kan være svært at opdage false trace, og det kan resultere i en rå sæbe, der aldrig sætter sig i formen. For at undgå false trace er det vigtigt at bruge korrekt opskrift og teknik, og sørge for at overvåge temperaturen og blande sæbeblandingen tilstrækkeligt. 

Hvad gør jeg, hvis min sæbe ikke opnår trace?

Trace skal gerne opnås inden for 12-15 minutter, hvis du benytter din stavblender til at blende sæbemassen. Hvis du ikke lykkes med at opnå trace, kan det skyldes flere ting.

Du har for meget vand i din sæbeopskrift

Hvis du har for meget vand i din sæbeopskrift, kan det være svært at opnå trace.

Du har glemt natriumhydroxiden eller natriumhydroxiden er af dårlig kvalitet

Lud, kaustisk soda eller natriumhydroxid kan blive for gammelt eller være af ringe kvalitet. Begge dele kan gøre, at din sæbe har problemer med at opnå trace. Det svage produkt kan nemlig føre til, at sæbemassen ikke bliver varm nok.

Du har ingen stavblender

Hvis du ingen stavblender har, kan det tage rigtig lang tid at opnå trace og muligvis helt op til flere timer. Derfor er stavblenderen et vigtigt redskab at have til rådighed. Læs mere om, hvilke redskaber der er gode at have til rådighed under sæbefremstilling

Ønsker du at se hvordan de forskellige trace-stadier ser ud?

BrambleBerry har lavet en super god video, der forklarer de forskellige trace-stadier og viser dem på film. Se filmen her.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andet indhold på Sæbebloggen