Få din sæbe til at dufte med æteriske olier

jul 28, 2022 | Sæbebloggen

Hvordan får jeg min hjemmelavede sæbe til at dufte?

En god måde at tilføje naturlig duft til sin sæbe er ved at bruge æteriske olier. Æteriske olier, også kaldt essentielle olier, er udvundne ekstrakter fra planter, bark, frugter m.m.. Olierne er meget koncentrerede, og derfor vil du ofte se et udråbstegn på flaskerne, som indikerer, at de kan være farlige, hvis man putter dem direkte på huden. Dog vil de typisk være sikre at bruge i den anbefalede dosering og i fortyndet form i sæbefremstilling. Små mængder af æterisk olie vil typisk være nok til at få din sæbe til at dufte godt og kraftigt i lang tid. En måde man desuden kan forlænge tiden ens sæbe dufter, er ved at fiksere duften og kombinere forskellige duftnoter. Du kan læse mere om, hvordan du holder på duften i koldrørt sæbe her.

Hvor meget æterisk olie skal der i min sæbe?

Æteriske olier er typisk sikre at bruge i meget små mængder i sæbe, men oplever du en sæbe, der er træls for din hud, vil jeg anbefale, at du stopper med at bruge den med det samme. Olierne kan nemlig udløse parfumeallergi, idet flere af dem naturligt indeholder parfumestoffer. Det er altid en god idé at undersøge enhver æterisk olie ordentligt, før man putter den i sæbe.

Typisk udregner man mængden af æterisk olie i sæbefremstilling ud fra ‘per pound of oil’, altså pr. pund olie (pr. 454 gram olie eller fedtstof). Derfor vil en sikker mængde af æterisk olie i din sæbe afhænge af, hvor meget olie du har i din sæbeopskrift. Man bør sjældent bruge over 3% æterisk olie i en sæbeopskrift, da 3% eller mindre anses som værende en sikker mængde for æteriske olier i et afvaskeligt produkt som sæbe. Desuden gælder det, at gravide, børn, folk med parfumeallergier og ældre skal være endnu mere varsomme med de duftgivende, æteriske olier.

The Nerdy Farm Wife og Lovely Greens har lavet oversigter over, hvor meget man maksimalt må bruge af de forskellige æteriske olier. Dem vil jeg anbefale dig at kigge på, hvis du vælger at lave sæbe med æterisk olie. Man kan også sagtens lave sæbe uden duft; det er tilfældet med f.eks. den nemmeste sæbe, hvis opskrift du finder her.

Hvornår skal jeg putte æteriske olier i min sæbe under sæbefremstilling?

De fleste putter deres æteriske olier i sæbemassen lige inden den hældes på form. Det gør de, fordi æteriske olier har et ‘flashpoint’, hvorved de fordamper. Man undgår altså, at hele den æteriske olie forsvinder ud i den blå luft ved at vente med at tilsætte den til at temperaturen på sæbemassen er faldet lidt, og det er den typisk inden sæben hældes på form. Lige når vand og natriumhydroxid blandes, kan temperaturen på blandingen ramme 93 grader celsius. Der er altså ofte grund til at vente med at tilføje de sarte, æteriske olier. Du kan læse mere om de forskellige æteriske oliers flashpoints her.

 

Hvad kan æteriske olier bidrage til i mine sæber?

Om de æteriske oliers duft og virkning skriver Sumo Lotus i Sæbekogebogen: “De fleste olier virker bakteriehæmmende samt stimulerende på hudfunktionen ved at øge blodgennemstrømningen i de små blodkar (kapillæer) i huden. Herved får hudcellerne mere ilt, og næringsstoffer og affaldsstoffer transporteres hurtigere bort fra cellerne. Derudover har mange af olierne deres egen specielle virkning.

Her er en oversigt over de mest udbredte æteriske olier i sæbefremstilling

Listen indeholder den æteriske olies danske, engelske og botaniske betegnelse samt en oversigt over de æteriske olier, der dufter godt sammen med den givne æteriske olie. Hvis man søger på Google, kan man også finde mange gode æteriske olie-blends egnet til sæbe. I de fleste sæbeopskrifter her hos Mikrosæberiet Aaparken er der brugt forskellige æteriske olie-blends. Du kan se de forskellige blends ved at klikke ind på den enkelte opskrift.

Æterisk olie Engelsk og botanisk betegnelse Dufter godt sammen med disse æteriske olier
Amyrisolie

Amyris

Amyris balsamifera

Cedertræ, Geranium, Lavendel, Rose, Sandeltræ
Appelsinolie

Orange

Citrus aurantium dulcis

Bergamotte, Citron, Grapefrugt, Lavendel, Litseafrugt, Pebermynte, Rosmarin
Basilikumolie

Basil, Sweet

Linalool CT, Ocimum basilicum

Lavendel, Pebermynte, Krusemynte
Benzoeolie

Benzoin

Styrax Tonkynensis

Appelsin, Bergamotte, Citron, Cypres, Enebær, Olibanum, Lavendel, Myrrha, Petitgrain, Rose, Sandeltræ
Bergamotolie Bergamot
Citrus bergamia
Citronella, Eukalyptus, Geranium, Litseafrugt, Niaouli, Palmarosa, Rosmarin, Ylang Ylang
Cedertræsolie

Cedarwood

Cedrus atlantica

Bergamotte, Cypres, Fyrrenåle, Enebær, Kryddernelike, Lavendel, Olibanum, Sandeltræ, Rose, Rosmarin
Citrongræsolie

Lemongrass

Cymbopogon schoenanthus

Appelsin, Basilikum, Grapefrugt, Lavendel, Lime, Patchouli, Salvie, Sort peber, Timian
Citronolie

Lemon

Citrus limonum

Appelsin, Eukalyptus, Ingefær, Kamille, Lavendel, Lime, Litseafrugt, Rosmarin
Citronelleolie

Citronella

Cymbopogon nardus

Bergamotte, Cedertræ, Citron,  Eukalyptus, Geranium, Lavendel, Pebermynte, Pine, Rosmarin,  Pine, Salvie, Sandeltræ, Tea Tree
Cypresolie

Cypress

Cupressus sempervirens

Fyrretræ, Cedertræ, Lavendel
Enebærolie

Juniper berry

Juniperus communis

Appelsin, Bergamotte, Cedertræ, Citrongræs, Fyrretræ, Geranium, Sandeltræ
Eukalyptusolie

Eucalyptus

Eucalyptus globulus

Citronella, Citrongræs, Enebær, Lavendel, Litseafrugt, Pine, Pebermynte, Rosmarin
Fyrrenåleolie

Fir Needle

Abies sibirica

Cedertræ, Kryddernellike, Pebermynte
Geraniumolie

Geranium

Pelargonium graveolens

Bergamotte, Grapefrugt, Lavendel, Litseafrugt, Sandeltræ, Salvie
Grapefrugtolie

Grapefruit

Citrus grandis, citrus paradisi

Appelsin, Bergamotte, Citrongræs, Geranium, Kamille, Lavendel, Litseafrugt, Rose
Ingefærolie

Ginger

Zingiber officinalis

Eucalyptus, Frankincense, Geranium, Rosmarin, Vetiver
Jasminolie

Jasmine

Jasminum grandiflorum

Citron, Citrongræs, Geranium, Krusemynte, Olibanum, Sandeltræ, Rose
Kaffeolie

Coffee

Coffee arabica

Kanel, Kryddernellike, Pebermynte
Kamferolie

Camphor Tree

Cinnamomum camphora

Bergamotte, Geranium, Kardemomme, Kryddernellike, Lavendel, Niaouli, Rose, Rosentræ, Timian
Kamilleolie

Chamomile (Roman)

Anthemis nobilis

 

Chamomile (German/Blue) Matricaria Recutita

Bergamotte, Citron, Geranium, Grapefrugt, Lavendel, Lime, Jasmin, and Ylang Ylang
Kanelbarkolie

Cinnamon

Cinnamomum zeylanicum, Cinnamomum verum

Appelsin, Geranium, Lavendel, Patchouli, Tea-tree
Kardemommeolie

Cardamom

Elettaria cardamomum

Appelsin, Bergamotte, Cedertræ, Kanel, Ylang Ylang
Krusemynteolie

Spearmint

Mentha viridis

Basilikum, Lavendel, Pebermynte, Rosmarin, Tea-tree, Vetiver
Kryddernellikeolie

Clove Leaf

Syzygium aromaticum

Citron, Kanel, Vetiver
Lavendelolie

Lavender

Lavandula augustifolia

Appelsin, Basilikum, Bergamotte, Cedertræ, Citron, Geranium, Litseafrugt, Patchouli, Rosmarin
Limeolie

Lime

Citrus aurantifolia

Appelsin, Basilikum, Geranium, Grapefrugt, Lime, Litseafrugt, Palmarosa, Ylang Ylang
Litseafrugtolie

May Chang (Litsea)

Litsea cubeba

Appelsin, Cedertræ, Eukalyptus, Grapefruit, Ingefær, Lavendel, Palmarosa
Mandarinolie

Tangerine

Citrus nobilis

Enebær, Grapefrugt, Kanel, Olibanum, Sandeltræ
Merianolie

Sweet Marjoram

Origanum marjorana

Bergamotte, Kamille, Rosmarin, Vetiver, Ylang Ylang
Myrrhaolie Commiphora Myrrha Bergamotte, Citron, Kamille, Lavendel, Olibanum, Vetiver, Ylang Ylang
Niaouliolie/ orangeblomstolie

Neroli

Citrus aurantium

Geranium, Lavendel, Lime, Palmarosa, Rose, Ylang Ylang
Olibanumolie/ frankincenseolie

Frankincense

Boswellia sacra

sandeltræ, cypres, cedertræ, fyrrenåle, salvie, enebær, rosmarin
Palmarosaolie

Palmarosa

Cymbopogon martini

Bergamotte, Geranium, Lavendel, Litseafrugt, Rose, Sandeltræ
Patchouliolie

Patchouli

Pogostemon cablin

Appelsin, Cedertræ, Citrongræs, Geranium, Lavendel, Niaouli, Salvie
Pebermynteolie

Peppermint

Mentha piperita

Lavendel, Rosmarin, Tea-tree
Peru Balsam olie

Peru Balsam

Myroxylon balsamum

Appelsin, Lavendel, Patchouli
Petitgrainolie

Petitgrain

Citrus aurantium

Appelsin, Cedertræ, Geranium, Lavendel, Palmarosa, Ylang Ylang
Pineolie

Scots Pine

Pinus sylvestris

Cedertræ, Citrongræs, Eukalyptus, Rosmarin, Tea-tree
Rosenolie

Rose

Absolute Rosa damascena

Geranium, Lavendel, Niaouli, Patchouli, Sandeltræ, Salvie
Rosentræsolie

Rosewood

Aniba rosaeodora

Cedertræ, Geranium, Olibanum, Rose, Rosmarin, Sandeltræ
Rosmarinolie

Rosemary

Rosmarinus officinalis

Bergamotte, Citronella, Geranium, Grapefrugt, Ingefær, Lavendel, Lime, Pebermynte, Tea-tree
Salvieolie

Clary Sage

Salvia sclarea

Cedertræ, Geranium, Lavendel, Lime, Litseafrugt, Sandeltræ, Vetiver
Sandeltræsolie

Sandalwood

Santalum album

Citron, Geranium, Lavendel, Olibanum, Palmarosa, Rose, Ylang Ylang
Sortgran

Spruce, Black

Picea mariana

Cedertræ, fyrretræ, pebermynte
Sort peberolie

Black Pepper

Piper nigrum

Basilikum, Bergamotte, Cedertræ, Lavendel, Pebermynte, Salvie
Tea-treeolie

Tea Tree

Melaleuca alternifolia

Citron, Citronella, Lavendel, Litseafrugt, Pebermynte, Rosmarin, Salvie
Timianolie

Thyme

Thymus vulgaris

Bergamotte, Cedertræ, Citron, Kamille, Enebær, Niouli, Mandarin, Rosmarin, Tea Tree.
Vetiverolie

Vetiver

Vetiveria zizanoides

Cedertræ, Ingefær, Kryddernellike, Lavendel, Patchouli, Salvie, Ylang Ylang
Vintergrønolie

Wintergreen

Gaultheria Procumbens

Kryddernellike, Merian, Oregano, Pebermynte, Timian, Ylang Ylang
Ylang-ylangolie

Ylang Ylang

Cananga odorata

Citron, Geranium, Grapefrugt, Lavendel, Rose, Patchouli, Sandeltræ

2 Kommentarer

  1. Tine Evers

    Hej
    Har du et godt fif til hvordan man opmåler små mængder æteriske olier?
    Tak for en super god hjemmeside, jeg bruger den meget:)

    Svar
    • Eva | Mikrosæberiet Aaparken

      Hej Tine,
      Nej, det har jeg nok desværre ikke. Jeg plejer at bruge teskeen som udgangspunktet for mine målinger, og så plejer jeg at tage et kig forbi Lovely Greens side for at sikre mig, at mængden er okay.
      Hun har nemlig lavet en oversigt over, hvor meget af den enkelte æteriske olie, man må komme i både angivet som procent, oz (US fluid ounce), gram og teske. Her er et link til hendes side: https://lovelygreens.com/make-soap-with-essential-oils/

      Jeg plejer i øvrigt at tage en teske og dryppe de æteriske olier ned i teskeen, hvorefter jeg hælder olierne ned i en meget lille flaske indtil jeg skal bruge dem. Det gør jeg for at holde på duften. I den lille flaske har jeg desuden lidt majsstivelse, som fungerer som et duft-anker. Det kan du læse lidt mere om her: https://aaparkensoap.dk/saebebloggen/undgaa-at-din-saebes-duft-forsvinder/
      Mvh Eva 😀

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andet indhold på Sæbebloggen

Hvad er trace?
Hvad er trace?

Hvad er trace og false trace i sæbeverdenen?'Trace' inden for sæbeterminologi refererer til et...